10. klasse on Prezi
Årets starter med en introtur til en nærliggende campingplads. Turen foregår på cykel. Der vil blive indlagt aktiviteter og brug af GPS. Efter en enkelt overnatning går turen atter mod Odder.
Lejrturen går atter til London. Vi tager toget til København og flyver fra Kastrup. Vi ved endnu ikke, hvor vi skal bo. I løbet af ugen bliver London gået tynd. En skridtmåler viste, at vi på en enkelt dag havde gået 26000 skridt. Vi skal se en musical og mange af de gængse turistseværdigheder. Nogle vil vi se i samlet flok og andre i mindre grupper efter interesse.
Til Skolernes Motionsdag lige før efterårsferien skal 10. klasse stå for afviklingen af dagen for børnehaveklasse til og med 3. klasse. Der bliver fælles opvarmning, mange lege og boldspil og til sidst måske hjemmebagte pølsehorn.
Vi afvikler terminsprøve op mod jul. Sidste år blev prøveformen ændret. Den skriftlige prøve indeholder nu grammatiske opgaver, læseforståelsestest, målrettet kommunikation og en mere traditionel stil, hvor genrebevidstheden vægtes højt.
I uge 2 står den Obligatiske Selvvalgte Opgave OSO på kalenderen. Eleverne skal med udgangspunkt i deres uddannelsesplan lave et projekt. På temadagen i uge 3 fremlægges projekterne for klassen.